Thank you

The following product(s) are added to the basket

Buy More
BASKET
Pcs.: 0
DKK: DKK 0.00

SF-Ribe – Et ungt parti i Nordens ældste by

Varenummer: 165

Description:

SF-Ribe  Et ungt parti i Nordens ældste by

 

At fortælle SF-Ribes historie, der strækker sig fra 1961-2005, er samtidig at fortælle historien om den virkelighed, den er en del af. Derfor kan den ikke fortælles isoleret. Så selv om SF-Ribe er krumtappen i denne bog, er der trukket linjer til SF's historie på landsplan, til landspolitikken og til kommunalpolitikken i Ribe Kommune. Det gælder såvel på det politiske som økonomiske og kulturelle område. 

Samtidig er det ikke muligt at gøre beskrivelsen fuldstændig udtømmende. Den fremstår, som fortælleren opfatter og fortolker den ud fra de givne kilder. Det kan ikke være anderledes. 

Det må nødvendigvis indebære, at havde fortælleren været en person med et andet politisk tilhørsforhold, ville mange af begivenhederne uden tvivl være tolket anderledes. Hermed ikke være sagt, at der mangler belæg for det skrevne, men at forskellige politiske holdninger uundgåeligt præger den stillingtagen og de forhandlinger, der findes i politik. 

Konkret om bogens indhold vil det fremgå, at de enkelte tiår ikke er behandlet lige udførligt, hvilket først og fremmest skyldes, at mulighederne for at fremskaffe kildemateriale har været lettere for nogle perioder end for andre. Det har været lidt af et detektivarbejde. Skriftlige kilder har først og fremmest været diverse protokoludskrifter med bilag fra Ribe Kommune samt artikler i dagbladet Vestkysten og Ribe Ugeavis. Arbejderbevægelsens Arkiv og Bibliotek samt Ribe Byhistoriske Arkiv har ydet en stor hjælp, hvilket de skal have tak for. 

En meget stor del af stoffet er imidlertid skaffet til veje ved at kontakte nuværende og tidligere medlemmer af SF, som har fundet vigtige papirer frem fra deres gemmer, men lige så væsentligt er de samtaler, der er ført med dem. Det er mennesker, der har været aktive på forskellige niveauer i partiet. Fælles for dem er, at SF har fyldt meget i deres politiske og sociale liv. Uden dem ville bogen ikke have kunnet realiseres, så en hjertelig tak til dem. 

En ganske særlig tak skal Karen Sophie Esbjerg og Margit Jessing have. Med stort engagement deltog Karen Sophie Esbjerg i de første måneders arbejde med bogen til trods for sin kræftsygdom. Hun døde i 2010. Med lige så stor ildhu trådte Margit Jessing ind med råd og dåd. De har været gode sparringspartnere. Tak for jeres involvering. 

Også en hjertelig tak til arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, der har stået bi i hele processen med råd og vejledning, både når det gjaldt udformning af bogen som om økonomien. 

Det har været en opmuntring, men også en økonomisk forudsætning for at kunne udgive denne bog, at fonde og partiforeningerne har villet støtte udgivelsen. Uden denne støtte havde udgivelsen ikke været mulig. 

Ribe i maj 2013
Gerda Brandorff
(Bogens indledning) 

DKK 102.40
Sales Conditions

Stock status:
50 stk. on stock.50 stk. on stock.
Product SKU: 165

CONTACT
Esbjerg Kommune Events - Torvegade 74 - Mathias Neessen - 6700 Esbjerg - Telephone +45 7616 1565 - E-mail mne@esbjergkommune.dk - CVR 29189803
FOLLOW US
Click here for our mobile page