Thank you

The following product(s) are added to the basket

Buy More
BASKET
Pcs.: 0
DKK: DKK 0.00

Idræt i Esbjerg

Varenummer: 134

Description:

Idræt i Esbjerg


I mange år har jeg ønsket at skrive om Esbjergs brogede foreningsliv fra byens spæde begyndelse til i dag, følge foreningernes udvikling og samspillet mellem dem og byen selv. En skildring af idrætten stod højt på listen, men andre opgaver lagde sig i vejen, så projektet var om ikke glemt, så lagt til side. Det var en tilskyndelse fra kulturudvalgsformand Knud Jager Andersen og borgmester Johnny Søtrup, der for tre år siden fik mig til igen at tage ideen op. Jeg skylder dem en varm tak for deres interesse og til Esbjerg Kommune i øvrigt for støtte til arbejdet. 

Foreningslivet er en rodfæstet tradition i Danmark, og de første idrætsforeninger organiserede sig ganske selvfølgeligt som foreninger eller klubber. Dette er en bog om foreningsidræt og dens placering i byens idrætsliv og ikke om mesterskaber og rekorder, selv om både præstationer og personer bliver omtalt, hvor de indgår i sammenhængen. 

De ældste idrætsforeninger har naturligvis fået større omtale end de nye, alene fordi deres historie rækker længere tilbage. Når gymnastikforeningerne får mere omtale end f.eks. Esbjerg Devils, er det ikke fordi de gamle foreninger er bedre eller mere vigtige end de nye, men fordi deres virksomhed rækker så langt tilbage, at de kan følges over en periode med store forandringer. De nye idrætter er vigtige på anden måde ved at vise foreningernes livskraft og pege på nye veje i idrætten. Om kriterierne for arbejdet og måden at disponere det på henviser jeg til bogens indledning side 11. 

Bogens indhold hviler grundlæggende på en righoldig samling af foreningsarkiver, først og fremmest på EBA og Esbjerg Idrætsarkiv. Derudover er benyttet jubilæumsskrifter og lokale aviser, foreningsundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer og senere forespørgsler til en række foreninger og interessante samtaler med idrætsledere. Jeg har på den måde ulejliget et væld af tidligere og nuværende foreningsledere og bringer dem alle en hjertelig tak. Ingen nævnt og ingen glemt - dog med den undtagelse at Esbjerg Idrætsforbund får en særskilt tak for megen hjælp undervejs. 

Fire stadigt eksisterende Esbjergforeninger har passeret 100 år, endnu flere er på vej, andre er blevet sammenlagt under nye navne eller ophørt, mens nye er kommet til. I bogen indgår som et tillæg et foreningsregister over alle disse tidligere og nuværende idrætsforeninger, og rettelser til dette "leksikon" vil blive modtaget med interesse. 

Jeg bringer en tak til lærere og elever på de skoler som har hjulpet mig med undersøgelsen af 7.-9. klassers holdning til foreningsidræt. En særlig tak til Christian Ray Hammer for et grundlæggende arbejde med foreningsregistret, og til André Holm Jensen der i kritiske faser har holdt styr på billedkopier og udkast. 

En tilsvarende tak bringer jeg først og fremmest til Esbjerg Byhistoriske Arkiv, der har givet faglig hjælp og husrum under arbejdsprocessen samt til de fonde der har gjort udgivelsen mulig. 

Esbjerg i 2005
Verner Bruhn
(forord)

DKK 158.40
Sales Conditions

Stock status:
50 stk. on stock.50 stk. on stock.
611 gr. Product SKU: 134

CONTACT
Esbjerg Kommune Events - Torvegade 74 - Mathias Neessen - 6700 Esbjerg - Telephone +45 7616 1565 - E-mail mne@esbjergkommune.dk - CVR 29189803
FOLLOW US
Click here for our mobile page