Thank you

The following product(s) are added to the basket

Buy More
BASKET
Pcs.: 0
DKK: DKK 0.00

Historier fra Ribe Amt

Varenummer: 133

Description:

Historier fra Ribe Amt


Det var i kølvandet på kommunalreformen i 1970, de mange lokalarkiver skød op overalt i Danmark. I de tidligere sognekommuner var der en fornemmelse af, at alt var blevet taget fra dem. Det kunne være skolen eller biblioteket, der forsvandt, hvis ikke »forhandlingspolitikerne« i sammenlægningsaftalerne havde fået sikret, at disse institutioner og services ville blive opretholdt lokalt. Kilderne til lokalhistorien forblev dog uberørt af al reformturbulensen  dem kunne ingen tage, så lokalt kastede man sig derfor over dette materiale i form af fotografier og forhandlingsprotokoller for at fastholde minderne om en svunden tid. Man fastholdt det, som borgerne selv havde skabt og gemt gennem de seneste 100-150 år - det man også kan kalde kilderne til folkets historie. Som ramme om virksomheden blev der dannet lokalarkiver eller lokalhistoriske arkiver, som var den mest brugte betegnelse dengang. Typisk var de organiseret efter den klassiske danske foreningsmodel. 

I midten af 1970'erne var der så mange lokalarkiver, at deres landsorganisation Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver (SLA) opfordrede medlemmerne til at danne amtsforeninger. I Ribe Amt blev det i 1979 til Ribe Amts Lokalhistoriske Arkiver eller RAL, som foreningen kaldes i daglig tale. Navnet er siden blevet forkortet til Ribe Amts Lokalarkiver. Én af dens vigtige opgaver var at varetage lokalarkivernes interesser, én anden at igangsætte tværgående initiativer. Varetagelsen af lokalarkivernes interesser er bl.a. blevet tilgodeset gennem oprettelsen af en amtskonsulentordning, som Ribe Amt har været så venlig at finansiere. Denne ressource har bl.a. gjort det muligt at gennemføre og afslutte en såkaldt foreningskampagne (en systematisk indsamling og registrering af foreningsarkiver samt udgivelse af en registratur), udarbejde en arkivvejviser, udarbejde og udgive en bog sammen med Historisk Samfund for Ribe Amt i anledning af Grundlovens 150-års jubilæum i 1999. I 2000 gennemførte foreningen projekt Mit liv i år 2000, der blev afrundet med udgivelse af en bog. Senest har RAL lavet en hjemmeside, som ikke blot fortæller om RAL og dens aktiviteter, men også bringer oplysning om de enkelte medlemsarkiver. 

Nu er der så gået 25 år, siden RAL blev stiftet, og igen er spørgsmålet om indretningen af det kommunale selvstyre aktuelt. Det er dog ikke baggrunden for udgivelsen af denne bog. Det har derimod været at vise eksemplar på noget at det meget spændende materiale, der i løbet af de sidste 25 år er blevet indsamlet i amtets lokalarkiver. Samtidig er det dog med til at gøre opmærksom på lokalarkivernes kulturelle betydning i lokalsamfundene, så de huskes i det store puslespil, der netop er ved at blive lagt i denne tid. 

At udgive en bog som denne koster mange penge, og kun tilskud fra mange forskellige sider har gjort udgivelsen mulig. Tak til Den jyske Sparekasse, Ribe Amt, Blåbjerg Kommune, Blåvandshuk Kommune, Brørup Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Grindsted Kommune, Helle Kommune, Holsted Kommune, Varde Kommune og Ølgod Kommune for økonomisk støtte. Desuden vil bestyrelsen for Ribe Amts Lokalarkiver gerne bringe en tak til Esbjerg Byhistoriske Arkiv for at overtage udgivelsen og dermed dække risikoen for det sidste manglende beløb. Ellers havde bogen nemlig ikke set dagens lys. 

Esbjerg i marts 2004
Jørgen Dieckmann Rasmussen
Formand for Ribe Amts Lokalarkiver
(forord)

DKK 142.40
Sales Conditions

Stock status:
50 stk. on stock.50 stk. on stock.
571 gr. Product SKU: 133
CONTACT
Esbjerg Kommune Events - Torvegade 74 - Mathias Neessen - 6700 Esbjerg - Telephone +45 7616 1565 - E-mail mne@esbjergkommune.dk - CVR 29189803
FOLLOW US
Click here for our mobile page