Thank you

The following product(s) are added to the basket

Buy More
BASKET
Pcs.: 0
DKK: DKK 0.00

Borgmesteren fra Esbjerg, Henning Rasmussen

Varenummer: 167

Description:

Borgmesteren fra Esbjerg, Henning Rasmussen  En socialdemokratisk politiker 


Henning Rasmussen (1926-1997) kom til Esbjerg i 1955, hvor han blev ansat på Esbjerg Højskole. Allerede i 1958 blev han valgt ind i Esbjerg Byråd, og i 1960 blev han valgt til Folketinget i Bække-kredsen.

Selv om folketingskarrieren tegnede særdeles lovende, lod han sig i 1962 vælge til viceborgmester i Esbjerg, og i 1964 blev han borgmester, da borgmester Høyer-Nielsen pludselig døde. Her skabte han sig i løbet af en kort årrække en enestående position som en dynamisk og populær borgmester med en krystalklar vision om Esbjerg som et landsdelscenter og som en moderne velfærdskommune. Ved siden af borgmesterposten fik han tid til at være formand for Købstadforeningen og Kommunernes Landsforening og fik i kraft af disse poster kolossal indflydelse på kommunalreformen i 1970.

Undervejs fik han tilbud om ministerposter, men først i 1979 sagde han ja til at indtræde i Anker Jørgensens mindretalsregering som indenrigs- og justitsminister. Da Anker Jørgensen måtte gå som statsminister i 1982, var Henning Rasmussens ministertid forbi, men han fortsatte som folketingsmedlem med tiltagende indflydelse, og i 1993 blev han formand for Folketinget.

Henning Rasmussen er et enestående eksempel på en politiker, som formåede at gøre sig gældende med stor styrke på såvel den lokalpolitiske som den landspolitiske arena. Bogen er en beskrivelse af den sagligt velfunderede og flittige politikers arbejde for at påvirke samfundsudviklingen, og den modstand, som han uafladeligt løb ind i, også fra egne rækker.

Byen Esbjerg spiller en hovedrolle i fremstillingen. Byen var ikke en tom tavle, da han blev borgmester i 1964. Den havde sin egen historie og en struktur, som kun langsomt kunne ændres. Byfornyelsen er et af de områder, som i særlig grad kom til at præge hans eftermæle, og som derfor har fået tildelt relativt meget plads, også for at kunne gøre op med de myter, som endnu er levende, om hans glæde ved at rive ned.

Peter Bak er cand. mag. fra Aarhus Universitet i samfundsfag og historie og underviste i disse fag på Esbjerg Statsskole 1974-2007. Tidligere publikationer har primært været rettet mod undervisningssektoren.

LÆS I ØVRIGT BOGENS FORORD HER.

DKK 240.00
Sales Conditions

Stock status:
48 stk. on stock.48 stk. on stock.
1273 gr. Product SKU: 167
CONTACT
Esbjerg Kommune Events - Torvegade 74 - Mathias Neessen - 6700 Esbjerg - Telephone +45 7616 1565 - E-mail mne@esbjergkommune.dk - CVR 29189803
FOLLOW US
Click here for our mobile page